1. Hjálp
(Sjálvbjargni)

1. Læra at reinsa sár og leggja plástur á

1. - læra at klippa plástur til
   
   

2. Vera við til at pakka ein 1. Hjálpar kassa
   
   

3. Vita hvussu mýggjabit og og vespusting viðgerðast
   
   

4. Læra at viðgera brunasár 1. 2. Og 3. stig
   
   

5. Tey 4 Høvðuspunktini - 1. Stegga vanlukkuni frá at blíva størri. 2. Meta um tey skaddu.(brúka ABC framferarháttin at meta um skaðan) 3. Tilkalla hjálp(ringja 1-1-2 og rópa HJÁLP) 4. Hjálp tí skadda

6. Læra at leggja brotnan arb í fattil. Læra at stuðla beinbrot í tí støðuni tað er í.
   
   

7. Læra at gera kompressforbinding og improvisera forbinging í samband við pulsaðrabløðing
   
   

8. Læra at legga skadda í trygga/stabila-síðulegu
   
   

9. Hjálpa at pakka ein kaldan persón í teppi

10. Snakka um tídningin av at drekka reint vatn og at maturin ein etur ikki er ráðir. Hetta fyri at fyribyrgja búkilsku á legu oa.

Hugskot:

1. Sí Skótan

2. Posta renning við 1. Hjálpar tingum, sum t.d. Vinning tá ið ein postur er kláraður.

1. Ella at finna tingini millum onnur ting á einum borðið og so pakka tað í sín 1. hjálparkassa.

3. Hvepsestik: Fjern broden

1. is: Prøv at undgå at påføre isen direkte på armen. Brug i stedet is indpakket i et viskestykke eller en kuldepakning. Fjern isen/kuldepakningen efter 10-15 minutter, og tør hvepsestikket og området omkring grundigt.

2. Påføre natron (hævemiddel til bagning) fugtet med vand på hvepsestikket.

3. En anden metode er at påføre mudder på hvepsestikket.

Myggestik:

4. Gnid et stykke sæbe mod myggestikket. Man kan både bruge et helt tørt stykke sæbe og et let fugtet – begge dele virker.

5. Put et stykke tape på myggestikket – eller dup stikket med en smule alkohol eller ammoniak og påfør derefter tapen.

6. Varmt vand: Tag et varmt bruse- eller karbad eller påfør varme omslag – så varmt som muligt (dog uden at du brænder dig).

7. Is/nedkøling. Ispakker, kolde omslag eller meget koldt vand kan hjælpe til at lindre kløen fra myggestik.

4. Tilmælt verur at børn í 1. og 2. Flokki taka 1. Grads forbrenning og 3. Og 4. Flokkur taka 1. 2. Og 3. Grads forbrenningar

1. 1. grads forbrændinger og alle former for brandsår i øvrigt er at afkøle såret ved at skylle med koldt vand. Man skal blive ved med at skylle, indtil det ikke gør ondt, når man holder op.

2. 2. grads forbrænding er skaden dybere end ved en 1. grads forbrænding. Det betyder, at skaden er nået ned i læderhuden (dermis). Forbrændingen kendetegnes ved rødme, smerter og brandsårsvabler (bullae). Behandlingen er igen skylning med koldt vand, til det ikke længere gør ondt. Når smerterne er ophørt, så fjerner eller afklipper man brandsårsvablerne på skadestuen eller hos egen læge. Herefter renser man brandsåret, som eventuelt også bliver vasket med vand og almindelig sæbe. Til sidst forbinder man det for at beskytte det helende sår. En god og sikker forbinding er først et lag vaseline gitter-gaze. Herpå lægger man 1-2 cm tør absorberende gaze, og til sidst en fastholdende elastikforbinding.

3. 3. grads forbrænding vil alle lag i huden (overhud, læderhud og dermis) være ødelagt af varmen. Brandsåret kan derfor kun hele fra kantzonen, hvor der er hud, der ikke er blevet forbrændt. Når huden heler på den måde, vil det altid give store skæmmende ar. Derfor vælger lægen næsten altid at foretage en operation. Behandlingen af denne form for brandsår er stadigvæk først og fremmest at skylle med vand, indtil det ikke gør ondt, når man holder op. Herefter skal det forbindes og have fred og ro indtil total udpakning 10-14 dage efter uheldet. Hvis såret er helet, er man færdigbehandlet. Er det ikke helet, vil lægen vurdere, om det skal opereres.

5. ABC framferarhátturin (ABC meðinreglan)

A kanna um skaddi hevur fríðan luftveg

B kanna um skaddi andar

C kanna um brot er á blóðrenslið (bløðir útvortis og/ella innvortis)

6. Sí Skótan

7. Fyrst trísta fingur inn i sári fyri at stegga bløðingna. Síðani leggja skadda niður. Lyfta skadda armin upp. Legg forbinding um.

8. Fylg tekningunum

9. Alu teppi

.